Blog · Indlæg 1 · 2024 og 2025
Sådan begyndte det
Hvordan jeg på barsel begyndte at programmere for alvor igen, og hvorfor de første forsøg på en børnebog endte i skuffen.
Udgivet den

- 2022Jeg begynder at programmere igen, i det små.
- Marts 2024Min søn kommer til verden.
- 2024Barsel. Jeg programmerer for alvor igen, og idéen kommer for første gang.
- Jan. 2025Den første børnebogsprototype.
- April 2025Andet forsøg. Det hedder allerede SagaLino.
- Dec. 2025En bamse med briller ser næsten ens ud overalt.
- Sommeren 2026Bagger Wuff.
2022: lidt kode igen
I 2022 begyndte jeg at programmere igen, først i det små. Nogle værktøjer til arbejdet, nogle scripts. Med AI-værktøjerne gik det pludselig meget hurtigere end før, og det var rigtig sjovt igen.
2024: barsel
I marts 2024 kom min søn til verden, og jeg var på barsel. En del af tiden var vi i Frankrig.
Dengang begyndte jeg at programmere for alvor, næsten hver dag. Og dér kom idéen for første gang, den som senere blev til Sagalino.

Jeg programmerede mest, når den lille sov. Nogle gange også, når han ikke sov.
Det første, jeg byggede
Mit første projekt var en babyalarm. Over sengen hang der et kamera, og med nogle sekunders mellemrum så en AI på billedet og skrev ned, hvordan min søn lå lige da. Dér stod der for eksempel »The baby is positioned on its back«, med klokkeslæt. Jeg kaldte den »Baby Roll Live«.
Ingen havde brug for den, han lå jo tre meter fra mig. Men det var første gang, jeg selv byggede noget med billed-AI, og den virkede allerede den første aften.

Dér mærkede jeg, hvor godt AI'en kunne læse billeder. Bagefter ville jeg vide, om den også kunne male billeder, hvor et barn kan genkende sig selv. Kort efter begyndte jeg på en børnebog ved det samme køkkenbord.

Januar 2025: KidsBook Creator
Den ældste version, jeg stadig har, er fra den 3. januar 2025. Dengang var vi allerede tilbage i Hamborg. Den hed »KidsBook Creator«, var helt på engelsk og havde fire trin: figur, historie, scener, forhåndsvisning. Historien kom fra en tekstmodel, billederne fra DALL·E 3.

Instruktionerne til AI'en skrev jeg hele tiden om. I en af dem står der »maintaining exact same character design«. Den holdt sig sjældent til det.

Historierne var allerede ret gode. Med billederne havde jeg et problem, som jeg længe ikke fik løst: Figuren så anderledes ud på hver side. Nogle gange havde barnet rødt hår, andre gange brunt, og jakken havde en ny farve hver gang.

April 2025: andet forsøg
I april prøvede jeg igen, denne gang som en rigtig webapp på tysk. Den hed allerede SagaLino og havde tolv trin fra titlen til den færdige bog.


Det lignede allerede en bog, men sådan som den var, ville jeg ikke have trykt den til nogen. En børnebog fra Sagalino lever af, at barnet finder figurerne eller sig selv på hver side. Hvis nogen pludselig ser anderledes ud på side fem, opdager børn det med det samme.
December 2025: en bamse med briller
Henover jul tog jeg den gamle side frem igen og byggede den helt om. Der opstod to testbøger om en lille bamse, der lærer at bruge potte. For første gang så figuren næsten ens ud overalt.

Egentlig kunne jeg have fortsat dér. Men det var vores første vuggestuevinter. Min søn tog hver eneste infektion med hjem fra vuggestuen, jeg fik dem alle og lå ret længe i sengen. Projektet røg i skuffen igen. Af og til prøvede jeg en ny billedmodel og lukkede så skuffen igen.
I næste indlæg handler det om, hvorfor børnebøger overhovedet optager mig så meget. Hvordan skuffen til sidst gik op i sommeren 2026, kommer i indlægget efter det.