Tegnestil

Personlig børnebog i grafisk og enkel stil

Store farveflader, tydelige kanter, få farver og figurer, man genkender med det samme. »Grafisk og enkelt« er en beskrivende samlebetegnelse og peger hverken på en skole eller et land. Det handler om en tilgang til formgivning, der kom fra grafisk design ind i billedbogen i 1900-tallet.

Se en bog i denne stil

Læs hele historien gratisSamme stil gennem hele bogenE-bog 38 kr

Eksempelbillede i stilen Grafisk og enkelt — Tydelige former, få detaljer og stærke farveflader: let at læse selv for de allermindste

Oprindelse

Da grafisk design kom ind i billedbogen

Dette billedsprog har ingen ophavsmand og ingen hjemstavn. Begrebet samler billeder, der fortæller med forenklede former, tydelige flader og en bevidst valgt sideopdeling. Noget bestemt materiale foreskriver det ikke: Forenklingen kan opstå af udklippet papir, malede flader eller digitale former. Det afgørende er, hvordan formerne forholder sig til hinanden: Hvilken silhuet genkender man med det samme, hvilken farve bærer handlingen, hvor meget baggrund har scenen brug for?

Kunsthistorikeren Raquel Garrido Martos beskriver, hvordan dette slog igennem i billedbogen. Det amerikanske marked i 1950’erne var præget af naturalistisk illustration. Mod slutningen af tiåret kom to designere fra New Yorks reklame- og designverden og overførte farve, flade og abstraktion fra deres arbejde til børnebogen. Paul Rand udgav i 1956 I Know a Lot of Things med tekster af sin hustru Ann Rand, og i 1957 fulgte Sparkle and Spin. Leo Lionni, art director for tidsskriftet Fortune fra 1948 til 1960, udgav i 1959 Little Blue and Little Yellow. Rytmen, den enkle handling og figurernes placering på siden førte Lionni selv senere tilbage til arbejdet med numrene af Fortune.

Amerikansk er linjen dog ikke. Lionni blev født i 1910 i Amsterdam, kom i 1939 til USA og flyttede i 1960 til Italien. New Yorks design i de år hentede ifølge Garrido Martos næring fra europæiske strømninger som konstruktivisme og Bauhaus. En forgænger er El Lissitzky, der i 1922 skabte Pro dva kvadrata (»Suprematistisk eventyr om to kvadrater i seks konstruktioner«), en bog, hvor hovedpersonerne er kvadrater og cirkler. Samtidig arbejdede Bruno Munari i Milano, som i Nella notte buia (1956) forenede forskellige papirer og stansede huller til en bog, man udforsker som en genstand.

Eric Carle kom også fra grafisk design og lærte af Lionni at bruge farve og collage. Hans teknik er papircollagen, som hos os har sin egen stil, »Papirkollage«. Her står han derfor kun som beslægtet reference. Sagalinos billeder er en nutidig overførsel af denne tilgang til formgivning og ingen efterligning af nogen bestemt bog eller kunstner. De skabes ikke af papir, men som glatte, flade former.

Dem, der formede stilen

Navnene bag stilen

Paul Rand
I Know a Lot of Things, tekst af Ann Rand, 1956
Reklame- og grafikdesigneren overførte sine virkemidler fra plakat og annonce, flade farver, stærke kontraster og enkle former, til billedbogen.
Leo Lionni
Little Blue and Little Yellow, 1959
Skolet som art director for Fortune i flade, rytme og sidekomposition og senere en af billedbogens vigtigste forfattere, med over fyrre titler.
Bruno Munari
Nella notte buia, 1956
Kunstneren og designeren fra Milano udformede billedbogen som en genstand af forskellige papirsorter og udstansninger, med enkle billeder.
El Lissitzky
Pro dva kvadrata (Suprematistisk eventyr om to kvadrater i seks konstruktioner), 1922
En tidlig forgænger: en bog med geometriske former som figurer, som dog næppe nåede boghandlen.

Kendetegn

Sådan genkender du grafisk og enkelt

Store, ensfarvede flader med skarpe kanter, uden overgange og uden blød skygge.
Få, afstemte farver, der går igennem hele bogen. På eksempelbilledet er det grønt, blåt, orange og creme.
Figurer af enkle grundformer: rundt hoved, prikøjne, ingen modellering af ansigtet.
Træer og planter af få, gentagne former som trekanter og rundinger i stedet for løvværk.
Tydelige silhuetter og rolige flader: Figuren tegner sig klart mod baggrunden, volumen og lysspil mangler.

Hvad den passer til

Hvilke fortællinger stilen passer til

Stilen passer godt til fortællinger med tydelig handling: dyr, natur, veje, hverdagsscener. Fordi silhuetter og farveflader står i forgrunden, finder man hovedfiguren hurtigt på hver side, og de rolige flader giver plads til at kigge.

Et barn genkendes på frisure, hårfarve, tøj og fremtrædende træk som briller. Med prikøjne og uden modellering af ansigtet kan fine ansigtsudtryk kun antydes. Den, der fortæller en historie, som lever af stille følelser, har større glæde af akvarel eller tusch.

Sammenlignet med papirkollagen viser denne stil ingen snitkanter og ingen papirstruktur, men glatte flader. Som redaktionel vurdering: Den passer fra cirka to år og bærer op til førskolealderen.

Læs en historie i denne stil gratis

Spørgsmål

Godt at vide

Er grafisk og enkelt en amerikansk stil?

Nej. Begrebet er et samlenavn for enkel, grafisk tænkt billedbogsillustration i 1900-tallet. Rand og Lionni arbejdede i New York, Lionni flyttede senere til Italien, Munari arbejdede i Milano, og en forgænger som El Lissitzky stammer fra 1920’erne.

Hvad adskiller stilen fra papirkollage?

Collagen lever af materialet: snitkanter, overlapninger og strukturen i malet papir kan ses. I den grafisk enkle stil handler det om, hvordan fladen er formgivet, og billederne virker glatte og uden spor af materiale. Eric Carle hører med sin papircollage til collagen og er her kun en beslægtet reference.

Er billederne en efterligning af Rand, Lionni eller Munari?

Nej. De overfører tilgangen til formgivning til en børnebog i dag: store flader, få farver, enkle figurer. Ingen enkelt bog og ingen enkelt kunstner bliver kopieret.

Fra hvilken alder passer denne stil?

Som vurdering fra cirka to år. De tydelige silhuetter og de få detaljer er hurtige at tage ind. For ældre børn holder den, hvis fortællingen mere lever af handling end af fine ansigtsudtryk.

Holder stilen gennem hele bogen?

Ja. Alle 14 opslag illustreres i den stil, du vælger, og det gælder også omslaget og portrættet af hovedfiguren.

Kilder

1.Raquel Garrido Martos: Rand y Lionni. La irrupción del diseño gráfico y la abstracción en el álbum infantil. EME Experimental Illustration, Art & Design 14, 2026, s. 92-105. (på spansk)Det understøttes af: Rand og Lionni førte i slutningen af 1950’erne det grafiske designs virkemidler ind i billedbogen; årstal for I Know a Lot of Things, Sparkle and Spin og Little Blue and Little Yellow; Lissitzkys bog fra 1922; Munaris bøger som forgængere; Carle lærte af Lionni.
2.Eric Carle Museum of Picture Book Art: Creative Connections, The Art of Eric Carle and Leo Lionni, udstilling 2006. (på engelsk)Det understøttes af: Carles og Lionnis tidlige karrierer inden for grafisk design kan ses i den kraftfulde enkelhed og den elegante formfølelse i deres bøger.
3.Illustration History: Leo Lionni. (på engelsk)Det understøttes af: Lionni, født i 1910 i Amsterdam, var art director for Fortune fra 1948 til 1960; hans første billedbog kom i 1959; i 1960 vendte han tilbage til Italien.
4.Paul Rand Design: I Know a Lot of Things (1956). (på engelsk)Det understøttes af: Bogen udkom i 1956 som Ann og Paul Rands første børnebogsarbejde sammen.
5.Corraini Edizioni: Bruno Munari, Nella notte buia (katalogopslag). (på italiensk)Det understøttes af: Bogen udkom første gang i 1956 i lille oplag og blev udgivet igen i 1996; sider af forskelligt papir med huller og gennembrud.
6.Wikipedia: Bruno Munari. (på engelsk)Det understøttes af: Munari (1907-1998) blev født i Milano, var kunstner og designer og skabte børnebøger, blandt andet Nella notte buia (1956).