Sagalino

Tegnestil

Personlig børnebog i cordel-træsnit

Sorte flader, hvor lyse linjer er skåret ind: pels, hår, vand, grene. Stilen går tilbage til de træsnit, der sad på hæfterne i *literatura de cordel* fra det nordøstlige Brasilien. Vores billeder er en fortolkning af det til børnebøger i dag.

Se en bog i denne stil

Læs hele historien gratisSamme stil gennem hele bogenE-bog 38 kr

Eksempelbillede i stilen Cordel-træsnit
Kraftige sort-hvide kontraster og rå skærelinjer: direkte og udtryksfuldt
Oprindelse

Versfortællinger i hæfter, træsnit på omslaget

Literatura de cordel er navnet på trykte versfortællinger i små hæfter. Navnet kommer fra Portugal, hvor sådanne hæfter blev hængt op på snore på markederne. I Brasilien udviklede traditionen sig fra slutningen af 1800-tallet, især i nordøst. Som banebryder regnes digteren Leandro Gomes de Barros (1865-1918) fra Paraíba, hvis hæfte fra 1893 nævnes som det ældst kendte brasilianske cordel-hæfte. I 2018 indskrev Brasiliens nationale institut for historisk og kunstnerisk arv (Iphan) literatura de cordel som immateriel kulturarv, udtrykkeligt også med træsnitskærerne. Traditionen lever altså videre.

Træsnittet sad ikke på hæfterne fra begyndelsen. Tidlige udgaver havde for det meste pyntelister eller metalklicheer, som alligevel fandtes i trykkerierne. Enkelte træklicheer dukkede op fra 1907. Nordøstens egen træsnitskunst udviklede sig ifølge Instituto Brasil Solidário fra 1940’erne, fordi den tilbød en enkel og billig måde at lave titelbilleder på. Mange digtere skar nu deres trykblokke selv, til dels med improviseret værktøj.

Håndværket følger en tydelig logik: Af en træblok skæres alt væk, som skal forblive lyst i trykket. De tilbageværende, ophøjede flader tager imod farve og trykkes på papiret. Fra én blok kan man illustrere et hvilket som helst antal hæfter. Typiske træk er derfor forenklede figurer, kraftige kontraster mellem lyst og mørkt og skæresporene, som man stadig kan se i det færdige tryk. Titelbladene er ofte trykt i sort på farvet papir.

Fra 1960’erne nåede dette billedsprog også udstillingerne, og fra 1970’erne solgte gallerier enkelte blade. Blandt de kunstnere, der lavede egne værker ud af det, er J. Borges og Gilvan Samico.

Vores billeder overfører denne virkning til en børnebogsillustration i dag og efterligner intet bestemt træsnit. Skov, ræv og lygte er vores motivvalg til eksempelbilledet, og den gule accent til sol og lampeskær er et tillæg fra os og intet træk i traditionen. Intet trykkes: Billedet skabes digitalt og efterligner snitlinjerne.

Dem, der formede stilen

Navnene bag stilen

  • Leandro Gomes de Barros

    De første cordel-hæfter fra 1893, blandt dem O Boi Misterioso, 1893

    Digteren fra Paraíba (1865-1918) anses for literatura de cordels fader og en banebryder, der gjorde det til et erhverv at digte og sælge hæfter.

  • J. Borges (José Francisco Borges)

    O Encontro de Dois Vaqueiros no Sertão de Petrolina

    Digteren og træsnitskunstneren fra Bezerros, Pernambuco (1935-2024), lod Mestre Dila illustrere sit første hæfte og skar siden sine blokke selv; hans blade er blevet vist internationalt.

  • Mestre Noza (Inocêncio Medeiros da Costa)

    Albummet Via Sacra, 1965

    Træsnitskunstneren fra Juazeiro do Norte (1897-1983) skabte mange titelbilleder til cordel-hæfter; hans album Via Sacra udkom i 1965 i Paris.

  • Gilvan Samico

    A Mãe dos Homens, 1981

    Grafikeren fra Recife (1928-2013) skabte strengt komponerede træsnit ud af det nordøstlige Brasiliens legender, hvis billedverden minder om cordel-titelblade.

Kendetegn

Sådan genkender du et cordel-træsnit

  • Sorte masser, hvor lyse linjer er skåret ind, synlige også inde i figurerne: i pelsen, i håret, i trøjen, på grene og blade.
  • Skærespor med let ujævne kanter. Linjerne løber ud i en spids, som trukket med hulmejsel.
  • Kun sort på cremefarvet papir, uden gråtoner og uden bløde overgange.
  • Flader som vand og himmel dannes af rækker af vandrette snit i stedet for af farve.
  • Figurer genkender man på skårne træk: hårform, ører, hale, mønstre i tøjet. Den gule accent ved sol og lygte er et tillæg fra os.
Hvad den passer til

Hvilke fortællinger stilen passer til

Cordel-træsnittet bærer fortællinger med skov, dyr, nat, rejse og eventyr. De kraftige flader giver scener spænding, og fordi hudfarve og hårfarve ikke kan ses i sort-hvid, genkender man figurer på skårne træk: krøllet hår, spidse ører, en stribet trøje, en lygte i hånden.

Fra papirklippet adskiller det sig ved det, der sker indeni. Papirklippet lever af silhuetten, træsnittet af synlige snitlinjer inde i figurerne og fladerne. Det passer dårligere til rolige sovehistorier og til scener, hvor fine ansigtstræk er afgørende, fordi den tætte snitstruktur virker mere uroligt end en glat flade.

Som grov rettesnor passer det fra cirka fire til fem år, når børn gerne kigger længe og leder efter detaljer. Det er en redaktionel vurdering og ingen regel: Den stærke sort-hvide kontrast er meget fængslende for nogle børn og for meget for andre.

Læs en historie i denne stil gratis
Spørgsmål

Godt at vide

Er det et ægte træsnit?

Billederne skabes digitalt og efterligner virkningen af et træsnit, uden at der skæres nogen trykblok. De er inspireret af træsnittene i de brasilianske cordel-hæfter og en fri overførsel til børnebogsillustrationen, ingen efterligning af et bestemt forlæg.

Skal motiverne være brasilianske?

Nej. Din fortælling bestemmer motiverne. Eksempelbilledet viser en skov med ræv og lygte. Det, der er taget over, er snitteknikken med de lyse linjer i de sorte flader.

Hvad adskiller træsnittet fra papirklip?

Papirklippet arbejder med silhuetter, altså figurens ydre kontur. I træsnittet er der lyse snitlinjer inde i de sorte flader, for eksempel i pelsen eller i håret. Figuren får dermed en synlig indre struktur.

Fra hvilken alder passer denne stil?

Som grov rettesnor fra cirka fire til fem år. Den kraftige kontrast og den tætte snitstruktur inviterer til langvarig betragtning, men kan virke urolig for helt små børn.

Holder stilen gennem hele bogen?

Ja. Alle 14 opslag illustreres i den stil, du vælger, og det gælder også omslaget og portrættet af hovedfiguren.

Kilder
  1. 1.Instituto Brasil Solidário: Xilogravura, Fascículo 4 da série »Cordel na Escola«. (på portugisisk)Det understøttes af: Leandro Gomes de Barros (1865-1918) og hans hæfte fra 1893, pyntelister og metalklicheer på tidlige titler, træsnit fra 1940’erne, J. Borges og Mestre Dila, udstillinger fra 1960’erne, Samico (1928-2013) og Movimento Armorial.
  2. 2.Agência Brasil: Literatura de cordel é reconhecida como patrimônio cultural do Brasil, 2018. (på portugisisk)Det understøttes af: Iphans indskrivning af literatura de cordel som immateriel kulturarv den 19. september 2018, med træsnitskærere blandt de udtrykkeligt nævnte bærere.
  3. 3.SESC São Paulo: Dos barbantes ao WhatsApp, 2018. (på portugisisk)Det understøttes af: Leandro Gomes de Barros som literatura de cordels fader, hans første hæfter fra 1893 med titlen O Boi Misterioso, navnets oprindelse i de snore, hæfterne blev solgt på.
  4. 4.Prefeitura de São Paulo, Biblioteca Belmonte: Literatura de Cordel. (på portugisisk)Det understøttes af: Literatura de cordels udbredelse i nordøst, Leandro Gomes de Barros som beskytter, titelblade på farvet papir med træsnit i sort.
  5. 5.Prefeitura de São Paulo, Biblioteca Belmonte: Xilogravura na Biblioteca. (på portugisisk)Det understøttes af: Metoden: træ som trykblok, bearbejdet med skæreværktøj, de ophøjede partier farves med en valse og trykkes på papiret.
  6. 6.Fundação Clóvis Salgado: A criatividade e as histórias populares nas xilogravuras de Gilvan Samico. (på portugisisk)Det understøttes af: Samicos træsnit, hvor de dele, der ikke skal tage imod farve, fjernes, hans temaer fra det nordøstlige Brasiliens legender, de hvide fladers virkning, invitationen til Movimento Armorial i 1971 og værket A Mãe dos Homens fra 1981.
  7. 7.Diário de Pernambuco: Morre aos 88 anos o xilogravurista pernambucano J. Borges, juli 2024. (på portugisisk)Det understøttes af: J. Borges’ levnedsdata (20. december 1935 til 26. juli 2024, Bezerros), hans begyndelse som cordel-sælger og forfatter, hæftet O Encontro de Dois Vaqueiros no Sertão de Petrolina og samarbejdet med Mestre Dila.
  8. 8.Blombo Art: Mestre Noza, Via Sacra. (på engelsk)Det understøttes af: Mestre Noza, født i september 1897 i Taquaritinga do Norte, død den 21. december 1983 i São Paulo, skar titelbilleder til cordel-hæfter; albummet Via Sacra udkom i 1965 i Paris.

De andre tegnestilarter

Kort fortalt: alle tegnestilarterne, sådan virker det og ofte stillede spørgsmål.